Vi boede en enkelt overnatning, og det var rent og pænt. Der var køleskab på værelset, men desværre ikke mulighed for at få vores køleelementer på køl, da restauranten ikke var åben, og der ikke var andre frysere.
Ved indtjekning gik der flere sekunder før, receptionisten kiggede op og bød velkommen, selvom der ikke var andre gæster. Jeg følte mig uvelkommen. Det synes jeg gav et dårligt førstehåndsindtryk og er udtryk for manglende sans for kundeservice. I det mindste kunne han have kigget op fra sin computer, budt velkommen og nævnt, at han lige skulle færdiggøre noget, inden han kunne betjene mig. Senere på aftenen var der andre ansatte i receptionen, som var meget venlige og imødekommende med det samme.
Parkering koster 15 Euro. Vi kørte til en sidegade i nærheden, hvor vi kunne parkere gratis natten over.