Alt i alt en ikke god nok oplevelse. Værelserne var sådan set fine nok, men de var ikke ‘superior’ som vi havde forventet. Poolen var meget kold søndag formiddag, så den kunne ikke rigtigt bruges med mindre man gik direkte fra saunaen til et koldt dyp. Sengene var gode. Det var lydt på værelserne, så man kunne høre folk der gik eller snakkede stille på gangene. En del mangler alt i alt, særligt restauranten og drinksbaren. De var løbet tør for ingredienser, så de kunne ikke lave Espresso Martini, mojito eller servere cava. Alle drinks blev egenfortolket, så de ikke lignede noget, der passede til navnet. Fx blev en Irish coffee serveret som en varm whiskeymilkshake, margaritaen havde ikke tequila i, og French 75 var ren citronsaft. Maden var god, men restauranten havde alt for lave loungestole til middagen, så man sad akavet lavt i forhold til bordene. Ikke alle kunne sidde og spise med kniv og gaffel uden at have flere ekstra puder at sidde på (vi er normal højde 165-185 cm i et selskab på 7). Derudover kunne taxaen ikke køre helt til hotellet, fordi vejen var på et regeringsområde. Personalet var meget flinke, der var ikke problemer med at checke ind tidligt eller checke ud sent eller få opbevaret kufferterne før værelserne var klar.