Værelset var ikke godt. Vi havde booket et superior dobbeltværelse til to voksne og et barn, og værelset var lille, trangt og slidt. Der var meget lydt, og man kunne tydeligt høre, når dem på naboværelset var på toilettet og i bad. Sengene var ukomfortable og larmede, når man vendte sig. Vi har svært ved at se, at der er tale om et tre stjernet hotel.
Personalet var hjælpsomme med reservation af bord på restauranter mv. De bookede også en D-dagstur for os, men undlod før betaling at oplyse, at de tog 10 euro for dette pr. person, hvilket var utilfredsstillende. Det gode ved hotellet er beliggenheden centralt i Bayeux og tæt på katedralen. Der er kun få parkeringspladser tilknyttet hotellet, hvilket man skal være opmærksom på, hvis man kommer i bil.