Der findes næppe en bedre udsigt over søen end fra dette hotel. Vidunderligt. Vi boede en familie på fire i et af de gamle værelser - og det var som at være på hotel i 70’erne eller i Østeuropa. Mørke og store træmøbler og et lidt slidt badeværelse. Der var ingen wifi på værelset, der var i to etager. Men der var aircondition, der dog virkede bedst nedenunder, da der ikke var en ovenpå. Fine senge - og ok badeværelse, der har, hvad det skal. Men igen. Det er grimt, men helt fint og man tilgiver det på grund af udsigten.
Der findes wifi på fællesområder omkring pool og i restauranterne. Poolen er skøn og forfriskende- og rimelig dyb 140 cm overalt. Med udsigt over søen. Der er mange mennesker og ikke solsenge til alle, men sådan er det.
Vi spiste på pizzeriaet til aften. Det var fint, ikke de bedste pizzaer, men heller ikke de værste. Meget sød og flink tjener. Morgenmaden var også fin.
Vi havde bestilt p-plads hjemmefra til 5 euro pr nat. Hotellet er ikke egnet til dårligt gående, da det jo ligger på et bjerg. Der er et smukt vandfald to minutter væk. Vi boede der kun 1 nat, og man tilgiver de slidte værelser med den udsigt.
Vi ville uden tvivl bo der igen. Men få nu det sted renoveret.