Det mest rædselsfulde hotel, møgbeskidt og med 0 service. Værelserne stank af røg, ventilation virkede ikke, blæste kun varm luft, 34 grader varmt på værelserne uden mulighed for nedkøling. Ingen køleskab, intet myggenet eller undergardin, så myggene væltede ind. Familieværelset var blot et dobbeltværelse hvor der var sat en drømmeseng med en træplade og en tynd madras op - stort set umuligt at komme rundt. Morgenmad bestod af gammel brie ost, marmelade, corn flakes og mælk, der var ingen skeer og intet personale, så børnene forsøgte at spise med en gaffel. Vi havde booket 2 overnatninger, men rejste efter den første nat i 34 gr varme, uden køl og med hundredevis af myg. Hotellet har INTET med golfparken at gøre - det er en skændsel, totalt nedslidt og med en meget vrangvillig aften receptionist, der nærmest var sur over at sælge os koldt vand fra baren. Har aldrig oplevet noget lignende. El låse på dørene virkede ca hver 4 gang, lamper faldt ned, spejl på garderobeskab var revnet og tapet sammen, håndklædeholder faldt ned osv osv - Hotel.com burde undersøge hotellerne noget bedre - fotos fra stedet svarer overhovedet ikke til virkeligheden.
Det er absolut sidste gang jeg bruger Hotels.com til bookning