Vi var på bryllupsrejse og boede på Aksari en uge. Hotellet er smukt og ligger meget roligt væk fra by og støj. Vi havde booket en af deres to villaer, de ligger “afsides” fra de resterende værelser på hotellet. Der var fra og ro, i den forstanden at der ikke var støj fra de andre gæster. Dog er der en lille flod som løber langs med hotellet, og der kan man tydeligt høre vandet plaske - det var dog ikke en gene for os, men værd at nævne hvis man er lyd sensitiv. Vi var der i september måned og solen havde desværre svært ved at nå terrassen og poolen i villaen grundet de høje træer der afskærmer hotellet, så poolen var meget kold i villaen. For os var det fint at bruge hotellets store pools men hvis man tænker poolen er opvarmet så er det altså ikke tilfældet.
Hotellet har to restauranter og begge laver virkelig lækker mad. Personalet er søde og servicen er i top klasse.
Vi brugte en af hotellets chauffører, Wayan, han var sød og rar, god til at guide os og varetog vores interesser på bedste vis.
Vi blev ofte imødekommet af personalet i receptionen efter dagens oplevelser på øen og de var meget nysgerrige og interesseret i hvordan vores dag havde været og tilbød altid deres assistance hvis vi havde behov for hjælp.
Deres servicemanager, Wulan, var altid nærværende og smilende - man er ikke i tvivl om de gør alt hvad de kan for at man føler sig hjemme! Kæmpe ros til hele staben på Aksari! Vi kommer gerne igen ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️